Jun 26:



Magnus går

Ja, så har vores skønne knægt gået i 14 dage!! Fredag den 13. 13 mdr. gammel slap han for alvor og nu går han som om han aldrig har bestilt andet. 3 tænder er det blevet til. Han siger blandt andet - slut, tom, tis og Tiga. De er bare så glade for hinanden, Maria og Magnus - det er en stor fornøjelse at se dem sammen. Maria er blevet klippet og har fået det flotteste tøsehår, vi venter et par år med at blive langhåret. Vores Le Mans weekend gik bare strålende og både børn og voksne hyggede sig hver for sig. Vi fik prøvet vores badekar - ej hvor er det bare fantastisk, nu har jeg også fået købt for en lille formue af diverse skønne produkter til badekaret. Vi håber de sidste fliser kommer hjem i starten af næste uge så vi kan blive helt færdige.



May 19:



Tiden flyver bare afsted

Men for søren hvor jeg nyder at gå herhjemme og hygge om min familie!!! Vi har de fedeste morgner med masser af tid, det er helt sikkert en af de ting jeg vil savne når jeg en gang skal på arbejde, :-) hvis jeg da ikke lige finder på noget andet, måske vinde et par millioner i lotto.

Vores dreng er blevet 1 år, det går bare så stærkt!!! Magnus er for alvor begyndt at tage sine første skridt, og han er super stolt af sig selv. Han peger og siger ah det?? og skal nok vise hvad det er han gerne vil have fat i. Han spiser rigtig pænt med sit bestik og trives i det hele taget rigtig godt. Han er en meget glad dreng som git masser af kys og kram og så har han en masse temperament - hold da fest hvor kan han blive hidsig :-) Der er endnu ingen tænder, men de ligger lige under overfladen og lure. Amtet har været her igen og har skrevet en fin rapport til Colombia. 

Maria stortrives også. Vi holder en del fridage men ellers vil hun rigtig gerne ned og lege i sin børnehave. De får en masse oplevelser, og er begyndt at komme hjem til hinanden og lege - det er bare så hyggeligt!! De har begge fået overstået deres skoldkopper, hvor Magnus var meget hårdt ramt, både med knopper og feber. Marias gik en del hurtigere og hun var ikke så hårdt medtaget. Vi har været til vikingefest i børnehaven, det var bare så stort at se sin store datter optræde og være klædt ud som den flotteste viking med sværd og det hele,  hun kunne bare hele sangen. De har i en lang periode haft om vikingerne. Nu er det jo snart Le Mans weekend og der skal ungerne passes hos faster. Det er kun anden  gang at Magnus skal sove ude så det blir lidt spændende. Heldigvis bor vi kun 5 min. fra hinanden så hvis det skulle gå helt galt så kan de hentes. Mormor og Bedstefar skal have dem på lørdag så der må vi se om det lykkes med soveriet for første gang!!!

Vores badeværelse skulle gerne blive brugbart i denne uge senest om 14 dage, nu er det nemlig tid til at få klinkerne sat op, badekaret sat ind og vores flotte skabe monteret. Nå ja, der skal også lige tapeseres, males, købes lamper og ventilation osv. men det går i hvertfald fremad. Det blir bare så flot.



Mar 31:



Barnedåb for Magnus

Magnus blev døbt i påsken og vi havde den skønneste dag - tak til alle jer som var med til at fejre ham. Det var igen rigtig god mad, og en fin præst og alle hyggede sig. Der var masser af plads til alle ungerne som legede hele dagen og Magnus gik på rundtur og hyggede sig gevaldigt med det. Tak for alle de fine gaver - det er for vildt!!!

Ellers går vores hverdag med at lave badeværelse hvor der lige nu bare er et kæmpe hul ned i jorden. De blev færdig med at hugge beton op og grave ud i dag - tak for hjælpen drenge!!!

Magnus er ved at få tænder og det driller ham, eller det gør vist rigtig ondt en gang i mellem. Han har lige haft en uge med feber, tænder, hals og øre. Han er tæt på at gå tror jeg, for nu slipper han bare det han holder fast i - det giver ham en del knubs men han er sej den skønne unge. Han er også begyndt at kravle rigtigt, men når det skal gå rigtig stærkt så møver han sig frem, for det er altså det hurtigste.

Maria har fået skoldkopper så hun er hjemme hos os, det er ren råhygge. Hun har rigtig mange af dem men næsten igen feber. Hun leger lidt med Lisa (hendes kusine) for hun har haft skoldkopper, og de nyder at lege sammen de to. Søndag var jeg ude og se Rikke og hendes gymnastikhold, sikken oplevelse, de var bare super gode, ja jeg fik skam lidt våde øjne for den lille pige som jeg var med til at bringe til verden står nu som en smuk teenager - pu ha tiden går sørme stærkt.



Feb 28:



Barnedåb og vores hverdag

Magnus trives rigtig godt, han er 9.5 mdr og han rejser sig op af alle ting og nogen gange rejser han sig helt op og står!! Han har næsten altid en bule i hovedet for han slipper jo så også bare det han holder fast i. Han gider stadigvæk ikke spise rugbrød, men det skal nok komme en dag. Maria har det også godt, hun kommer med de sjoveste bemærkninger, som f.eks. Mor - hvor mange gange skal jeg sige det til dig!!!! og far - når jeg blir en lige så stor mand som dig så skal jeg også.......

Et par ønsker til Magnus's dåb har jeg lovet Jansen, så de kommer her.:

Garage med biler

Gavekort til legetøj

Gavekort til tøj

Vær kreativ !!!

Tilskud til en klapvogn

Set på www.legeakademiet.dk.:

Bobles tumle elefant (blå/tyrkis) kr. 875,-

Balancabræt kr. 175,-

Riverstones kr. 390,-



Feb 18:



Vores hverdag

Tiden flyver afsted, lige nu er vi i gang med planlægningen af barnedåben, ja vi skulle ha' sendt indbydelserne for lang tid siden men i løbet at et par dage så er de ude. Det kommer til at foregå på samme måde og samme sted som Marisa's.

Tænk sig, den 14. februar var det 3 år siden vi kom hjem med vores elskede datter, tiden er bare fløjet afsted. Magnus er lige blevet 9 mdr. og han er over det hele, han har kravlet eller møvet siden nytår, han klapper kage og er "så stor". Han rejser sig op af tingene især den gode køkkenskuffe som jo lukker i på hans små fingre. Han har meget svært ved at sidde stille, tror ikke der går så lang tid før han går. Han er en rigtig sød og glad dreng (han har det skønneste smil) og er ved at få bisser, det gør av!! En gang i mellem ville det være fedt at have sutten - men den chance er forspildt:-) Han bryder sig godt nok ikke om rugbrød, det er ikke noget som er skabt for Magnus. Maria nyder sin børnehave hvor vi lige har været til forældre samtale for første gang, det var sjovt at prøve. Hun er bare blevet så stor, det er svært at forstå at vores lille bebs er blevet så stor, det går bare så hurtigt. Hun er så lækker og super sød. Ja man er jo mor - kan bare ikke lade være med at rose dem for de er bare vores 2 skønne rollinger!! Vi nyder hver dag i selskab med dem. Maria har haft legekammarater med hjemme, hvilket var et stort hit. Hun deler ud af kram og kys og vi får dagligt at vide at vi er den bedste mor og den bedste far i hele verden - jeg blir totalt blød!! De er begge meget glade for hinanden, det er skønt at se. Vi er i gang med planlægningen af vores nye badeværelse, hvilket er et stort og svært projekt. Bare det at beslutte sig for hvilke toilet eller hvilke skabe det skal være, men vi nærmer os. Vi skal have en STOR brusenische og så skal vi have os et badekar, tænk sig at sidde der og hygge sig med sine skønne unger!! Steen holder fri i 6 uger til april og så skulle vi gerne have vores drømmebadeværelse. Jeg har lovet at lægge lidt ønsker her på siden til barnedåben, så de skal nok komme!!



Dec 19:



Nu er det vist tid til lidt opdatering

Vi har været hjemme i snart en måned - den er bare fløjet afsted. Hjemrejsen fra Colombia gik rigtig godt. Begge børn sov efter 1 times flyvning og lidt mad. Steen er ikke god til at sove i et fly men jeg fik vist også sovet ind i mellem. Det var en svær afsked med alle de dejlige mennesker som vi har lært at kende i Colombia, mest fordi man ved at der nok kommer til at gå mange år før vi vender tilbage!! Heldigvis er mailen og skype opfundet :-) Rejsen denne gang har været meget mere afslappede, nok fordi vi kendte til de forskellige procedure og instanser som skulle besøges. Vi har fået endnu et super skønt og sundt barn, en masse informationer om hans Colombianske familie når den tid kommer hvor han måske vil vide lidt mere om hans baggrund. Det har også været rigtig dejligt at vise Maria lidt af Colombia, jeg ved ikke hvor meget hun egentlig forstår af det hele, men det er dejligt at høre hende tale om Bogota, Casablanca, Stella, Ricardo og Marku og alle de andre!!! Hun har fået en på opleveren, det er helt sikkert og vi har lært hinanden at kende alle 4. Vi havde en skøn ferie på San Andrés, hvor vi nød varmen, poolen, maden, de lækre strande og selvfølgelig de dejlige mennesker som vi lærte at kende dér. Dette kan varmt anbefales til jer som planlægger en sommerferie langt væk. Vi fik den varmeste modtagelse i lufthavnen, for pokker hvor var det dejligt at se jer igen. Min mor havde arrangeret lidt mad og drikke for dem som havde lyst, det var bare så hyggeligt. Vi var helt hjemme kl. 21:30 og der var en glad Tigamus som tog i mod os. Tak til alle jer som tog imod os !!!! Maria er tilbage i sin dejlige børnehave, hun nyder hver dag. Når vi holder en fridag ind i mellem så får man lige at vide at hun egentlig heller vil ned at lege i sin børnehave, det er helt ok, for det betyder bare at hun godt kan lide at være der. Magnus er en dejlig dreng, han er glad og nysgerig på denne verden, kan ikke forholde sig i ro, men ruller sig gennem hele huset. Vi har haft sundhedsplejerske i dag og han er helt med på alt hvad et barn skal kunne i denne alder. Han er lige knap 7,5 mdr. vejer 8,1 kg. og er 69 cm. lang. Han skriger når han er lidt for træt eller hvis han er sulten, ellers er han glad og tilfreds. Maria er glad for sin lillebror, han får kys og kram, men hendes legtøj - det er altså privat eje. De næste 3 uger skal vi være sammen alle 4, Steen holder nemlig orlov og er hjemme hos os andre. Vi nyder denne dejlige juletid, har kun fået købt 3 julegaver men der er jo også lidt tid endnu :-) Jeg holder orlov til midt i januar 2009. Planen er at jeg vil opdatere vores hjemmeside et par gange om måneden, og nye billeder af vores skønne børn vil der selvfølgelig også komme på. Tak Gitte Ovesen - fordi du spurgte til hjemmesiden, ja du fortalte faktisk at du var blevet helt afhængig af at gå ind og læse på siden og som du sagde - ja så skete der ikke en disse fra den ene dag til den anden. Nu er jeg i gang igen, skulle vist lige lande!!!! Dagene går stærkt med to dejlige rollinger i huset.

Glædelig jul og et lykkebringende nytår til jer alle!!!!   



 Copyright Steen & Gitte 2006-2007