
Jan 14:
Efter ønske fra Steen og Gitte afsluttes denne dagbog.
Til glæde for alle os der læser Gitte's velskrevne ord fortsætter hun under fanen "Maria og Magnus".
Webmaster
Dec 19:
Nu er det vist tid til lidt opdatering
Vi har været hjemme i snart en måned - den er bare fløjet afsted. Hjemrejsen fra Colombia gik rigtig godt. Begge børn sov efter 1 times flyvning og lidt mad. Steen er ikke god til at sove i et fly men jeg fik vist også sovet ind i mellem. Det var en svær afsked med alle de dejlige mennesker som vi har lært at kende i Colombia, mest fordi man ved at der nok kommer til at gå mange år før vi vender tilbage!! Heldigvis er mailen og skype opfundet :-) Rejsen denne gang har været meget mere afslappede, nok fordi vi kendte til de forskellige procedure og instanser som skulle besøges. Vi har fået endnu et super skønt og sundt barn, en masse informationer om hans Colombianske familie når den tid kommer hvor han måske vil vide lidt mere om hans baggrund. Det har også været rigtig dejligt at vise Maria lidt af Colombia, jeg ved ikke hvor meget hun egentlig forstår af det hele, men det er dejligt at høre hende tale om Bogota, Casablanca, Stella, Ricardo og Marku og alle de andre!!! Hun har fået en på opleveren, det er helt sikkert og vi har lært hinanden at kende alle 4. Vi havde en skøn ferie på San Andrés, hvor vi nød varmen, poolen, maden, de lækre strande og selvfølgelig de dejlige mennesker som vi lærte at kende dér. Dette kan varmt anbefales til jer som planlægger en sommerferie langt væk. Vi fik den varmeste modtagelse i lufthavnen, for pokker hvor var det dejligt at se jer igen. Min mor havde arrangeret lidt mad og drikke for dem som havde lyst, det var bare så hyggeligt. Vi var helt hjemme kl. 21:30 og der var en glad Tigamus som tog i mod os. Tak til alle jer som tog imod os !!!! Maria er tilbage i sin dejlige børnehave, hun nyder hver dag. Når vi holder en fridag ind i mellem så får man lige at vide at hun egentlig heller vil ned at lege i sin børnehave, det er helt ok, for det betyder bare at hun godt kan lide at være der. Magnus er en dejlig dreng, han er glad og nysgerig på denne verden, kan ikke forholde sig i ro, men ruller sig gennem hele huset. Vi har haft sundhedsplejerske i dag og han er helt med på alt hvad et barn skal kunne i denne alder. Han er lige knap 7,5 mdr. vejer 8,1 kg. og er 69 cm. lang. Han skriger når han er lidt for træt eller hvis han er sulten, ellers er han glad og tilfreds. Maria er glad for sin lillebror, han får kys og kram, men hendes legtøj - det er altså privat eje. De næste 3 uger skal vi være sammen alle 4, Steen holder nemlig orlov og er hjemme hos os andre. Vi nyder denne dejlige juletid, har kun fået købt 3 julegaver men der er jo også lidt tid endnu :-) Jeg holder orlov til midt i januar 2009. Planen er at jeg vil opdatere vores hjemmeside et par gange om måneden, og nye billeder af vores skønne børn vil der selvfølgelig også komme på. Tak Gitte Ovesen - fordi du spurgte til hjemmesiden, ja du fortalte faktisk at du var blevet helt afhængig af at gå ind og læse på siden og som du sagde - ja så skete der ikke en disse fra den ene dag til den anden. Nu er jeg i gang igen, skulle vist lige lande!!!! Dagene går stærkt med to dejlige rollinger i huset.
Glædelig jul og et lykkebringende nytår til jer alle!!!!
Nov 21:
Colombia har lige vundet 2-1 i fodbold over Argentina
Nov 21:
Shopping og legedag
Dagen i dag er gået med at få lavet det colombianske og det danske pas til Magnus. Ricardo kørte og Nora hjalp. Jeg skulle hilse familien Loland mange gange fra hende. Hun er simpelthen så sød og hjælpsom, og det har vi fortalt hende rigtig mange gange. Helena er i hvertfald ikke vores kop the, men det kan I altid høre mere om. Nora fik begge gaver - dem har hun fortjent. Vi nåede lige at køre forbi Las Palmas og hilse på. Der var både danske familier og en fransk familie. Maria og den lille dreng på 3 år som franskmændende har adopteret gik lige over og tog hinanden i hånden (han startede) og de legede ret intensivt i de ca. 15 min. vi var der. Det var hyggeligt lige at sige hej til danskerne inden de skal videre til Pasto for at hente deres lille dreng, dem skulle vi også hilse familien Loland fra:-) Da passene var overstået (ca. 2 timer) kørte vi til Boulevar Niza og mødtes med Cajsa, Ann og Rene. Steen, Ricardo og Rene var med pigerne i tivoliet imens Ann og jeg shoppede, kun med de små, og de sov det meste af tiden. Frokosten foregik på El Corral (for sidste gang - i denne omgang) Det har bare været en kanon hyggelig dag, tak for hyggeligt selskab!!! Marko kom og hentede os kl. 17 og så var det hjem til den gode kylling/kartoffelsuppe. Vi har fået is fordi Ann har fødselsdag og så har pigerne siddet og set film i mens de har holdt om hinanden:-) I morgen skal vi besøge Cran kl. 11 og så skal vi hjem til Casablanca og gøre klar til at tage hjem til Danmark. Vi blir hentet her på Casablanca kl. 14:30 og vi skal flyve kl. 18:30. Tak til alle jer der fulgt med i mit skriveri, det har været lækkert at læse hvor mange der har læst med. Nu skal vi bare hjem og vise vores børn frem. Vi ses i Danmark, ciao!!!!
Nov 19:
Det lykkes - Nu kommer vi hjem!!!!!!!!!!!
Alt gik som det skulle, 5 timer og vi er hjemme igen. I morgen skal vi have lavet passene, på onsdag kl. 11 skal vi besøge Cran og så er det "Home sweet home" Vi kommer sq hjem på torsdag!!!! Lige nu leger Steen med alle ungerne nede på legepladsen og jeg sidder her på terrassen sammen med magnus og skriver dagbog. I hånden har jeg en iskold rom og cola - det skal bare fejres det her. Nora havde den største gave (altså efter Magnus) med i dag. Vi har fået en hel mappe fyldt med blandt andet breve, billeder og tegninger fra Magnus's colombianske mor og søskende, det er overdrevet fantastisk. Selv det lille armbånd fra hospitalet er med, så det har været store tudedag igen i dag, i aften når ungerne sover så skal Steen og jeg sidde og gå det hele igennem, vi har slet ikke fået set og læst det hele endnu. Sikke en gave vi kan give til Magnus når han blir større og kan forstå det hele. På onsdag vil vi spørge til Maria's papir på børnehjemmet, det kunne jo være at der var lidt til hende også. Det har været en fantastisk tur her i colombia, og vi er helt enige om at det skal genses igen om nogle år når ungerne er store nok. Alle de dejlige mennesker vi har lært at kende og alle de skønne steder der er er se.



Nov 19:
Store legedag
Vi har været på Casablanca hele dagen i dag, det trængte vi vist til. Steen og Maria har siden frokost og indtil spisetid leget på legepladsen. De har haft en pragtfuld dag - Maria trængte til at lege, og Steen nød hendes selskab:-) De afsluttede det hele med et bad!! Hele eftermiddagen har Magnus og jeg haft mor/søn tid. Vi har bare været sammen, hoppet lidt for en gangs skyld, ligget og rodet rundt på gulvet og siddet og nusset (der skal man være hurtig for det har han slet ikke tid til) det har været super hyggeligt også! Vi har fået sagt farvel til svenskerne som skulle til San Andrés - vi har nydt deres selskab og skal helt sikkert holde kontakten vedlige!!! De bor langt langt oppe i sverige og drengene snakkede om at fiske og mødes i DK for at drikke!!! Ja så kan jeg jo være barnepige for Jennie fisker også!!!! I morgen tager vi til Down Town for at se om kontoret er åbnet igen - kryds alt hvad der krydses kan (så er I rigtig søde) Vi håber det, for nu vil vi rigtig gerne hjem til DK. Vi har haft et super fedt ophold men nu er tiden kommet hvor vi alle er klar til at tage afsted. Vi skrives ved i morgen. Min mand og rødvinen kalder :-)
Nov 18:
En tur til Cota
Den 17/11 bestilte vi Ricardo til at hente os kl. 10 for at køre til Cota. Han kom med sin gode ven Markus som også er taxichauffør, og hans nr. plader måtte køre i dag. Det har bare været en kanontur hvor vi først fik købt busser og andre ting og bagefter fortsatte vi ind til centrum. På vejen stoppede de pludselig bilen og der stod en mand med hans motorcykel, han havde en lille anhænger hvor der stod 3 geder. Markus tager Maria med ud på armen og vi andre stiger også ud, det er et ret morsomt syn. Ricardo siger et eller andet til manden og pludselig begynder han at malke en af gederne. Der blir puttet et eller andet smagsstof i mælken og han gir Maria glasset med det varme skummende mælk. Hun tager en tår og føj - det kunne hun godt nok ikke li :-) vi andre får også en tår, Steen kan godt li' det men jeg er bare ikke til ged og kunne smage det resten af dagen. Vi får også lov at smage hans hjemmelavet ost (det smager sikkert fremragende for dem som er til ged) Dette er mandens levebrød, han køre rundt med hans 3 geder på anhængeren og sælger meget frisk mælk må man sige, kanon sjov oplevelse. Cota er en rigtig hyggelig lille by, sådan rigtig colombiansk. Masser af de gamle lastbiler som vi begge er helt vilde med, små butikker og stande hvor de laver alt deres mad med majs. Vi gik en tur op igennem hovedgaden (den er meget lille) hvor Markus sørgede for at Maria fik prøvet samtlige af de små heste og toge (dem man putter 200 pesos i og så er der musik og de bevæger sig) Ricardo og Markus skiftedes til at køre Magnus i klapvognen, de puttede ham og sørgede for at tæppet lå ordentlig på ham, det var ret sjovt at se de to gutter. Hele dagen har de bare været der for os, fortalt og forklarede om alt hvad vi mødte på vores vej. Colombianere er bare så venlige, varme og dejlige mennesker. Efter gåturen kørte vi til et indkøbscenter, stadigvæk i Cota. Her gik vi og kiggede lidt på butikker og spiste så frokost på El Corral - mums. Denne gang bestilte jeg en burger med ananas i, den skal altså lige prøves én gang til inden vi skal hjem. Til dessert fik vi den lækreste is med det hele!! Da kl. var ca 15 blev vi enige om at vende næserne mod Bogota igen. I mens vi sidder i bilen driller Ricardo Markus med at skulle på toilettet, for f..... hvor vi grinede hele vejen hjem. Han er simpelthen den største spillopmager der findes. Da der så var kø pga et vejarbejde, ja så fik den hele armen. Vi tilbød ham at låne en af Magnus's bleer, Ricardo fandt "duft godt flasken" frem, dette kan slet ikke forklares, men vi grinede hele vejen hjem og havde alle ondt i maverne af at grine. Det har været en super dag - tak for det!!! Her til aften har vi siddet og delt en af de store flasker rødvin med Melvin's forældre, det har været ret hyggeligt også, de rejser desværre til San Andrés i morgen aften. Nok for i dag,kl. er 23 og vi har et par skønne børn som vågner tidligt i morgen.
Nov 17:
Cran's mødrehjem
I dag (16/11) kørte Magnus og jeg til Cran's mødrehjem, meningen var at jeg skulle møde og snakke med mødre som overvejer adoption. Der var desværre ikke en eneste kommende mor på hjemmet i øjeblikket men jeg fik en rundvisning af den unge dame som driver stedet. Det viste sig at hun kender Magnus's colombianskemor rigtig godt og vi fik en lang snak om hende og hendes overvejelser. Hun er 28 år og har en datter på 12 og en dreng på 10. De bor sammen med hendes søster som er den eneste der tjener penge. Faren forsvandt da han fandt ud af et hun var gravid og hun havde ingen mulighed for at beholde lille Magnus. Hun fortalte at han var med i hver en bøn hun bad og det ville han altid være. Hun havde også sagt at hun håbede at han en dag, sammen med os, ville opsøge hende her i Colombia. Pu ha der var en del tårer undervejs, det var sq hårdt. Jeg bad dem blandt andet sige til hende at vi elskede ham overalt på denne jord og at vi ville passe rigtig godt på ham, og give ham en tryg og kærlig opvækst. Vi fik en lang snak, det havde jeg slet ikke regnet med, men jeg havde en rigtig dejlig fornemmelse i maven bagefter. Lederen af stedet kyssede Magnus (mange gange) farvel og jeg fik knus og kram. Alt i mens vi var der græd Magnus som en stukket gris, Ricardo vores chauffør havde travlt med at trøste ham, men jeg kunne høre ham græde hele tiden. Han ville helt sikkert med hjem. Han faldt i søvn lige så straks jeg fik ham i armene igen og så gik turen hjem til Casablanca, hvor Maria og Steen havde haft en rigtig hyggelig eftermiddag. I dag sagde Maria: Jeg elsker min Tiga og min Lisa, hun vil gerne snart hjem til de vante omgivelser. Men det er sjovt at høre hende sige: hvornår skal vi hjem? Hjem er i øjeblikket her i Colombia, på Casablanca. Når vi lander med taxaen siger hun: Nu er vi hjemme!!! Vi blir afhentet kl. 8:30 på mandag og så skal vi forsøge at få lavet Magnus's fødselsattest. Hvis dette lykkes mandag får vi lavet pas på tirsdag og så kommer vi helt sikkert hjem på torsdag. Vi glæder os til at se jer i lufthavnen og/eller hjemme hos min mor og Henrik, for dem som har lyst og mulighed. Her vil vores familier ligesom sidst ha' lidt til ganen klar, i mens vi får snakket, nusset og set på børn!!!
Nov 16:
Vi har fået Sentencia
kl. 9:30 den 15/11 ringede Helena og fortalte at vores Sentencia var klar!!! Dette betyder at Magnus er vores og at vi kan rejse hjem!!! vi ville blive afhentet kl. 10:30. MEN....... efter besøget på dommerkontoret hvor jeg skrev under på vores sentencia, efter de havde rettede fejlen med mit efternavn, skulle vi ha' lavet Magnus's nye fødselsattest. Dette kontor viste sig dog at være under flytning og de var ikke klar til at lave noget endnu på det nye kontor:-( Ej for pokker hvor blev vi negative, for en kort periode.
Vi aner ikke om de er klar på mandag eller?!? fødselsattesten kan kun laves på dette kontor for det er her at Magnus er registreret. Vi måtte lidt slukøret vende næserne hjem til Casablanca for at få Marja til at ændre vores billetter hjem, disse havde vi til lørdag den 17. det hele passede så perfekt. Vi satser på at de er klar på mandag, så kan vi få lavet passene på tirsdag. Når, men Steen er jo ret god til at se det positive i alle ting så da Marja havde fået billetter til på onsdag så blev vi enige om at det nu også var ok. Det er jo nok sidste gang vi er her (for en del år) og vi mangler stadigvæk at gøre nogle få indkøb som f.eks. busser og diverse ting til barnedåben. Det hele er ret pudsigt for de unge svenskerer med lille Melvin havde også fået tildelt ret nr. 2 - de fik også sentencia i dag, så ret nr. 2 er én af de hurtige, de har kun været her i 3 uger og vi i 4. Hvis alt flasker sig på mandag så kommer vi hjem torsdag den 22/11. Magnus og Maria klarede turen i dag rigtig flot. Dommerkontoret ligger ret langt herfra og det hele tog sin tid. Vi fik hilst på vores advokat som er en meget, meget gammel dame. Midt i det hele på dommerkontoret ja så blev Magnus sulten. For pokker hvor kan han skrige højt, og inden man lige får lavet flasken klar, ja så viste hele bygningen at vi også var der!!! Men det er verdens bedste lyddæmper og alt var igen idyl. Han gider ikke bruge sut så det har vi droppet, alle de andre små nyder at få deres sut, men ikke magnus. I går kom et svensk par mere, de er her for at hente deres 3. barn, og de er vældig rare. Her til aften har vi fejret det med champagne for trods de små problemer, ja så er sentencia'en i hus og Magnus er sq vores knægt!!! Han nyder forresten at få sin grød, han er sulten konstant og vejer nu 7 kg.
Nov 14:
Stort tillykke til Faster
Håber du har haft en dejlig dag!!! I dag har vi lige været en enkel tur i Boulevard Niza sammen med svenskerne og lille Melvin. Og tivoliet var åbent, så Steen og Maria fik prøvet det hele. Vi spiste pizza til frokost - mums det var rigtig godt!! Det var en kanon hyggelig dag, de er så søde!!! Inden vi tog afsted ringede Nora (fra adoptionskontoret) og fortalte rigtig glad at vores sag ligger på dommerens bord, så måske i denne uge eller senest i næste uge skulle vi få sentencia:-)
Vi mangler at besøge børnehjemmet og dette besøg kan først lade sig gøre i næste uge, så vi satser på at komme hjem måske i slutningen af næste uge. Fredag den 16. skal vi besøge Cran's mødrehjem så det blir et hårdt besøg, det er mødre som overvejer adoption og så skal vi prøve at forklare hvordan det hele hænger sammen, og svare på deres spørgsmål.
Nov 14:
Nu er det bare ventetid
I går var vi bare her på Casablanca og lavede ikke andet end at slappe af. I dag den 13. blev vi enige om at nu måtte vi foretage os lidt. Vi tog til et andet indkøbscenter som hedder Boulevard Niza (det bedste af dem alle syntes vi) det er ikke så stort og det er hyggelige butikker. De har fået et indendørs tivoli som Maria jo selvfølelig skulle prøve, men det var desværre lukket i dag fordi det var helligdag i går. Stakkels Maria, hun tog det utroligt flot og vi blev enige om at tage dertil senere på ugen. De flipper totalt ud over julen her, det er værre end i DK. Alle deres juletræer er af plastik, selv det kæmpe, kæmpe store i centret!!!! Vi spiste frokost hver for sig, Gitte fik Mexicansk og Steen og Maria fik burger, desværre ikke fra El Corral og Steen var dybt skuffet. Det var bare så elendigt, smagte faktisk rigtig dårligt. Bollen var ikke en gang blevet ristet!!! Vi afsluttede måltidet med kæmpe store is disse var nu også en skuffelse men pyt. Vi prøver igen en anden dag. Nu er min hovedpine endelig forsvundet, 4 dage - det har været hårdt. Nu hvor jeg er frisk igen kan jeg godt skrive det her (min mor ville flippe totalt ud hvis hun havde vist at jeg havde hovedpine) det er nu meget normalt at få hovedpine på grund af højden, har vi fået at vide - Ja mor, jeg er helt frisk igen :-) Nu jeg er i gang så er min mave også endelig god igen. Efter en uge med dårlig mave, ja så skal bæltet sørme findes frem igen :-) Før kunne vommen sørme selv holde bukserne oppe!!! Vi er nået til det stadie hvor selv en indkøbstur skal overvejes nøje. Ja det er sq da hårdt bare at gå der og shoppe. Vi får også brugt en masse penge til alt muligt underligt, noget skal tiden altså fordrives med. Vi fik købt dåbstøj til Magnus i dag, vi fandt et andet sæt som godt kan gå an. Jeg syntes det er meget sjovt at det er dåbstøj fra Colombia ligesom med Maria, men kønt er det altså ikke (så er det godt at det er en køn dreng som skal have det på) Sidder lige og tænker på hvad vi dog skal gøre uden Stella når vi kommer hjem. Mad på bordet som du bare rejser dig fra når du er færdig, nyvasket tøj der bare skal i skabet, flasker leveres tilbage rene sammen med det kogte vand, når morgenmaden er indtaget blir rummet gjort rent, pu ha, livet er hårdt :-) To skønne børn det har vi i hvertfald, Maria synger tit for Magnus og hun skal lige over og nusse ham, det er bare så dejligt at se, han flækker af grin når hun optræder som f.eks en krabbe!!! Men Maria savner Lisa og sin børnehave, hun taler om det dagligt. Magnus er en glad dreng og vi nyder at være blevet forældre til endnu en overlækker unge. Når han vågner så ligger han bare og pludre indtil man selv lige får øjne. Han har utroligt mange muskler især i sine ben (det mærkes tydeligt i vores arme) han kan ikke sidde stille. Det slår ikke fejl - hver gang han blir skiftet, så tisser han ud over det hele! Han er umulig at give tøj på, han vrider sig rundt hele tiden og så gylper han på farmand. I går måtte Steen skifte bluse fire gange!! Vi ringede til Helena i dag men der var ikke noget nyt i vores sag. Hun ville arrangere besøget på Cran, så det blir måske i denne uge. Der får vi måske lidt flere oplysninger om Magnus og hans Colombianske mor, måske et billede hvis vi er heldige!!! I morgen har vi været her i 4 uger og vi har billetter hjem til på lørdag. Disse må vi jo nok ændre og så er det spændende hvornår der så er ledige pladser på flyet. De fleste som har haft ret nr. 2 har været her i ca. 6 uger. Nu vil Steen og jeg nyde vores rødvin og læse lidt i vores medbragte bøger og blade, vi holder pejsen i gang som er den eneste varmekilde. Steen er ved at læse i den lånte bog om fluefiskeri, han nåede kun at prøve sit nye grej én gang den stakkel inden vi tog til Colombia. Vi savner jer allesammen - det blir så overfedt at se jer igen.
Ps. Elvis hvor er du bare en dygtig hund!!!
Nov 12:
En tur i Unicentro
Dagen i dag startede med afslapning på terrassen, i det skønneste solskin!! Vi var helt enige om at vi skulle ud af huset i dag så da Marja og Manuel dukkede op fik vi dem til at bestille en taxa, som skulle hente os kl. 12. Her bruges kun specielle taxa'er da de ikke er interesseret i at alle og en hver kender til stedet!! sådan er det med mange ting her i Colombia. Man aftaler så en tid med chaufføren om hjemturen, så det er dejligt nemt. Vi aftalte at mødes med det svenske par og deres 2 piger kl. 14 i Unicentro. Vi startede med at spise frokost i centret og så gik vi rundt og kiggede på sko til Maria, dåbstøj til Magnus (det blir ikke Colombiansk tøj han får på til sin dåb, det er simpelthen for grimt!!!! Han passer en str. 74 nu - men han spiser også hele tiden :-) og det skal bare være på klokkeslet, ellers flipper han totalt ud. I kan forresten godt træne jeres arm muskler for vi trænger til aflastning, han kan slet ikke forholde sig i ro når han er på arm. Han er en "hopper" og han er en super dejlig dreng. Tænk at man kan være så heldig to gange!!!
Nå men vi fik en burger (ikke El Corral denne gang - det var i går) men den var ok. Magnus fik lige en flaske og en tør numse af farmand og så slentrede vi videre. Kl 14 mødtes vi med de andre og fik set førstesalen af centret og så var det tid til en ordentlig kop kaffe!!!! Det får man altså ikke her på Casablanca, den ikke en gang dufter af kaffe. Jeg siger jer det var mums, vi måtte simpelthen have en kop mere. Ungerne fik friskpresset juice som man altid får her i Colombia, det er lige så normalt at få juice til sin burger som det er at få sodavand (det er heldigt for Maria som stadigvæk ikke kan fordrage sodavand) Hun kom forresten med den fedeste bemærkning lige da vi var kommet til Colombia. Steen og jeg talte om et eller andet hvor hun så fik at vide at man skulle være voksen for at kunne deltage og hun siger så: ja men mor, jeg er da voksen - jeg har da også en stor mave!!!!!! slankekuren kalder helt sikkert når vi kommer hjem :-) Det var en rigtig hyggelig dag, og dejligt bare at komme lidt ud blandt andre mennesker.
Jeg nyder som regel at læse i gæstebogen men jeg har det rigtig skidt med at Helle allerede har født, vi sender en masse tanker om at alt nok skal gå godt!!!! Hvor mon de skal bo dem som skal adoptere en dreng på 8 fra Colombia?? det kunne være rigtig sjovt at det var her i Bogota. Det er dejligt med alle jer som følger med her på siden, lige fra familien, til vennerne, arbejdskollegaer, en gammel skoleveninde, til alle dem hjemme på vejen. Tak Stine, fordi du beroligede din søde mor og alle andre i gæstebogen i mens vi var på San Andres.
Nov 11:
Bogota
Jeg har haft hjemve - hele dagen. Og jeg er den som hele tiden har sagt til Steen, at denne gang, der skal vi bare nyde det hele og ikke tænke på at komme hjem. Det er jo nok sidste gang vi er her (?) den er stadigvæk åben :-) Men jo, det er nok sidste gang inden vi om måske 10 eller 15 år tager på en gensynsrejse!! Håber I er klar Carsten og Lotte :-) Når men vi har fejret fødselsdag og tøserne har haft en dejlig dag. Vi hat fået flæskesteg med det hele, tak til Ann og Rene.
Her er hundekoldt!! jeg har mors natkjole (tak søde mor) og store tykke sokker på om natten, det er jo ikke lige hvad vi er vant til. Til gengæld er det super skønt at slippe for myggene. Maria har været til frisøren i dag, hun er bare blevet så fin!
Når men San Andres var alletiders. Det er helt igennem caribisk stil, reaggae musik over det hele, ca. 50% af befolkningen stammer fra Jamaica. Alt foregår i afslappet caribisk stil. Ja selv hundene har lært det rolige liv. Vi lejede en taxa og kørte øen rundt, det var meget sjovt at se den anden side af øen også. Der er hele kystlinjen klippekoraller, altså ikke de lækre strande som på den side hvor vi boede. Vi stoppede et sted hvor Maria kunne fodre fisk oppe fra kajen, der var både Nemo og Dorit som fik franskbrød i mens vi nød synet. Alle religioner findes på øen og blir respekteret i blandt hinanden. Vi så alle de forskellige kirker, også den ældste baptistkirke i hele Colombia. Standen er et kapitel for sig, den kan man leve længe på. Det er i det hele taget en bounty ø, lækkert hotel, søde mennesker, dejlige drinks tja.....jeg kunne blive ved.
Maria nød at svømme, både i poolen og på stranden. Og mig som havde så dårlig samvittighed over ikke at have gået til babysvømning!!!! Hun er bare lige til det med vand - hmm hvor mon hun har det fra :-) Magnus var også i vandet og jeg tror faktisk også at han kom til at kunne li det.
Nu syntes jeg at kunne høre min seng kalde, vi sov ikke så godt i nat, skulle vist lige lande. Søndag fylder Magnus 1/2 år - tillykke lillemand, dejligt at du er blevet vores!!!
Nov 10:
Så er vi tilbage på Casablanca
Vi er kommet godt tilbage og nu sidder vi her på Casablanca igen. I morgen skal vi fejre Cajsa som blir 4 år - Hurra!!!! Maria og Cajsa har bare leget så godt sammen i dag, det var tydeligt at maria havde savnet én at lege med. Hun var slet ikke genert men spurgte Cajsa om hun ville have en stykke slik og så var det bare i gang med at lege. Jeg skal nok komme med en rejseberetning men det blir altså først i morgen.
Nov 3:
San Andres
Tak for alle jeres hilsner, endelig lykkes det at komme på nettet. Her nyder vi livet, her er smukt og så er der bare en masse skønne mennesker. Luften emmer af det caribiske liv. Vi har haft en masse gode dage med solskin, strandture, en tur i down town og så bader vi i poolen. Maria er lige så stor en vandhund som sin far. Magnus er en super skøn og glad dreng. Han blir en smule hidsig når han er sulten, ja faktisk hysterisk!!!! men resten af tiden er han bare i hopla. Maria er ved at være en smule træt af at alle skal nusse hende i håret, de kan slet ikke lade M&M være. Magnus blir hele tiden taget op og Maria spørger hvad de dog skal med hendes lillebror. Det er et dejligt hotel med god mad det eneste minus er alle myggene. Jeg lyver ikke hvis jeg siger at der ikke findes en plet på 5 cm hvor der ikke er et myggestik på Maria og jeg. Magnus og far har kun fået et par stykker! I morgen tager mor og Henrik tilbage til Casablanca og mandag flyver de så hjem til Danmark. Det har været rigtig hyggeligt at have dem med. Da vi var til samtalen med forsvaren for mindreårige (fredag) var hun faktisk mere interesseret i min mor og henrik end i os. Hun var vildt betaget af at de var taget med helt fra Danmark. Hun var en flink dame som spurgte om vi var glade for Magnus, og hvad vores familie sagde til at vi havde adopteret, hun spurgte hvad vi kendte til Colombia og ja det var vist det. Det gik rigtig godt og vi sad alle sammen om hendes lille skrivebord. Henrik har billeder med hjem som så kommer på hjemmesiden når Jansen får tid. Det vil tage alt for lang tid at oploade dem herfra. Vi har besluttet at blive her på San Andres til på fredag altså den 9/11. Så tager vi tilbage til Casablanca og her kan vi så skrive lidt oftere i dagbogen. I går fik vi at vide at vi har fået ret nr. 2, den skulle være normal, hvad det så end betyder. Håber at I alle har det godt og vi glæder meget til at komme hjem og være sammen med jer allesammen!! og jo, Maria får skam en is ind i mellem :-)
Oct 26:
Vi nyder det bare
To dage hvor vi bare har nydt hinanden! En tur i Exito og en tur i Citybank's hæveautomat, den virker hver gang. Der kan man hæve 1,2 millioner og det holder til et stykke tid :-) vi fik købt for 1300,- danske kr. i dag, lidt tøj til Magnus og Maria, lidt bleer da vi havde fået købt nogen der var for små. Men dem køber det svenske par som lige er kommet. De skal hente en lille dreng på 3,5 mdr. i morgen. De er rigtig rare så det er kanont hyggeligt. I morgen kommer Ann og familie og så er her fyldt helt op på Casablanca. Den anden svenske familie som har fået et søskendepar er her jo også. De er bare så søde de to piger og de klare det bare så fint. Magnus har haft en rigtig god dag i dag også. Han klukker og griner højlydt.
Men for pokker hvor blir han sur når han er sulten, så skal flasken bare komme NU!!!! Vi er startet med lidt banan og lidt grød, det kan han rigtig godt li'. Han spiser så fint med ske den lille mand. Nå ja forresten, så spiste vi frokost på El Corral - for søren hvor er det godt!!!! I morgen skal vi til samtale hos forsvaren for mindreårige, den blev jo rykket fra i dag til fredag. Det blir godt når det er overstået, så er det ligesom om at sagen er gået rigtig i gang. Maria og jeg bader sammen om morgenen, hun vil bare ikke sidde i badekaret som vi har lånt til Magnus. Så det hygger vi os rigtig med. Det er lidt svært at få skyllet shampoen ud af håret for vandet står bare ud til alle sider fra brusehovedet. I dag har vi fået pakket lidt til San Andrés, vi lader to kufferter blive her på Casablanca, så det vi kan undværre, lader vi blive her.
Vi skal bo på http://www.solarhoteles.com/website/caribecampo/main.php, vi rejser lørdag ved middagstid. Nu vil jeg drikke min rødvin og være lidt selskabelig, her taler vi både tysk, engelsk, spansk, dansk og svensk, det er godt nok noget af en blandning, men det går bra :-)
Indsat af webmaster :
Oct 24:
En hel dagsrejse
I dag startede dagen som sædvanligt med Stellas gode morgenmad som består af æg, ristede brød, friskpresset juice og frisk frugt - uhmm !!!!
Marja havde bestilt taxa til kl. 10 så Magnus nåede lige en flaske inden vi skulle køre. Vi startede turen med et besøg på Monserrate. Kirken, som ligger på et højdedrag. Vi tog tovbanen der op og nød udsigten over millionbyen, som strækker sig i det uendelige, gik en tur i basaren og spiste på den tilstødende restaurant. Magnus fik lige en tør ble på trappen op til kirken. Herefter gik turen gennem den gamle bydel til guldbutikken hvor vi lige fik shoppet lidt. Magnus fik lige en tør ble igen på bagsædet i taxaen. Hans mave virker fint !!!!
Meningen var at vi skulle besøge Boteromuseet men da kl. allerede var 16:30 blev vi enige om at droppe dette besøg og vende næsen hjemad. Nu er der jo to dejlige børn at tage hensyn til og selv om de klare det så fint med at side og bumle i en taxa en hel dag så er der ingen grund til at overdrive !!! Jeg må trække det i mig med trafikken, i dag fik vi set at det stadigvæk kan være total kaos. Vejene er nogen steder blevet meget bedre hvor de andre steder næsten ikke er til at passeree på grund af kæmpe store huller. Når men vi blev så enige om at et besøg på El Corral (den allerbedste burgerkæde der findes) var hårdt tiltrængt!! her fik Steen sin længe ventede burger, Maria fik en lyserød is sammen med bedstefar og min mor og jeg tog en kop kaffe som vi havde hørt så meget godt om!!! alt var lige så lækkert som vi huskede det og det er i hvertfald ikke sidste gang at vi besøger dette sted. Vi er hjemme igen kl 18 og så er aftensmaden serveret. Ellers går resten af aftenen med hygge i pejsestuen, et glas rødvin og "Biler" på computeren til Maria. Magnus har ikke grædt her til aften så nu er det to dage uden gråd - vi krydser fingre for at det er et overståer kapitel. Lægen sagde forresten at vi skulle prøve at give ham lidt grød og frugtmos så det starter vi med i morgen. Nu er det vist puttetid for lillemor her!!! sov godt
Oct 23:
Notar og lægebesøg
I dag har vi været hos Notaren for at få legaliseret vores papir (12.500,- pesos) det var samme Notar som med Maria, nr. 22
Ja så forsøgte vi igen at hæve penge men det skal ikke være let. Måske lykkes det i morgen :-)
Rejsen til San Andres er under planlægning men Helena fra AC her i Bogota skal selvfølgelig lave rav i den. Hun vil have at vi skal vente med at rejse til mandag men hun kunne ikke rigtig forklare hvorfor. Hun sagde noget med at vi jo skulle have at vide hvilke ret vi har fået - and so what??? vi kan ikke gøre en disse ved det og der skal ikke skrives under nogen steder. Hun er og blir en dum k....., Steen talte med rimelig store ord til hende så hun i hvertfald er klar over at vi mener hvad vi siger. Denne gang har vi meget mere ro på, så hun får ikke lov til at løbe om hjørner med os!!!!!!!!!!!!! Torsdag skal vi til samtale med forsvaren for mindreårige, og så har advokaten hele fredagen til at rette fejl i. Vi rejser nok på lørdag.
Vi har måtte have besøg af lægen i dag da Magnus's mave blir ved at drille. Han græder en hel time fra kl. 18 og han er bare utrøstelig den lille skat. Men hun mente at det var på grund af det store skift i hans liv og så måske en lille form for kolik. Hele dagen er han super glad, griner højlydt, spiser fint og vil rigtig gerne være i hænder (hmm han har haft en plejemor som har været rigtig god ved ham) altså han har været på arm hele tiden. Men vi nyder jo også at have ham der. Den ene af os er på Maria så hun ikke føler sig overset - det MÅ bare ikke ske!!! I skal simpelthen opleve hende, hun er så super opmærksom og meget stolt af ham. Mormor og bedstefar er rigtig rare at have med, både til selskab men også til børnene!!! I morgen skal vi besøge den gamle bydel hvor blandt andet Boteromuseet, guldbutikken og læderbutikkerne ligger. I går rejste den svenske familie hjem som havde været på gensynsrejse med deres to sønner på 16 og 18 år. I dag er der kommet et svensk par som skal hente et søskendepar på 2,5 og 3,5 år på onsdag.
Oct 21:
I dag slapper vi bare af
Dagen i dag har været ren afslapning. Magnus har været i bad - det kan han rigtig godt li'. Han har rigtig mange muskler og kan næsten sparke og bokse sig ud af hænderne på os, man skal bare holde fast. Han blir så ivrig den lille mand :-) Efter frokost køre vi lige en tur i Exido (kæmpe supermarked, Bilka x 3) Vi blir nødt til at købe lidt tøj til Magnus da alt det vi har med er alt for stort. Vi fik 4 sæt tøj fra hans biologiske mor og det passer ham heldigvis. Hun bad plejemoren sige at vi skulle gemme det til han blev stor (pu ha, ja der måtte jeg knibe en tårer igen) Vi har sagt nej til et møde med Colombianske mødre som overvejer adoption, jeg kan simpelthen ikke klare det lige nu (tudefjæs)!! Ellers nyder vi bare vores dejlige børn og hinanden, det er jo dejligt at maden blir serveret, tøjet vasket og rengøringen skal man heller ikke tænke på!! Stella - kom med os hjem til Danmark! Hende skulle I møde, hun er bare den dejligste dame, altid i det skønneste humør. Hun laver den skønneste mad, blandt andet mange forskellige supper som er Maria's ynglings spise. Lige nu prøver Steen at få Maria til at sove til middag, det ville være så godt for hende at få vendt rundt på tiden.
Oct 21:
Maven i klar bedring / Hej Tigamusen
Efter 1/2 glas sveskemos er lillebrors mave i bedring, han er nu glad og tilfreds den lille Magnus :-) Han har det bedst i vores arme, her falder han så også i søvn!! Han klukker af grin når Steen optræder for ham, han smiler og pludre hele tiden. Glæd jer - han ER altså bare for lækker (ligesom sin storesøster)

Mariamusen har lidt svært ved at omstille sig tidsmæssigt så hun vågner kl. 2:30 om natten og er superfrisk og spørg til sin morgenmad (hun elsker Stella's æg til morgen) Her må vi så fortælle hende at Stella altså ikke står så tidligt op :-) Det er lidt hårdt for hende for hun er træt allerede tidligt eftermiddag. Vi håber hun snart kan få vendt om på tiden. Hun er stadig meget glad for sin lillebror så det går rigtig godt. I dag har vi været et par timer i det nye indkøbscenter SantaFe igen, her køre Maria og Steen i elevator og på rulletrapper hvilke er et stort hit (altså hos Maria)!!! Vi talte om hvor meget der er sket i Bogota siden vi var her sidst. Der er bygget en masse nye rækkehuse og højhuse, der er kommet meget nyere busser på vejene og meget mindre trafik. Ja det med trafikken lyder underligt men indtil videre er det altså rigtigt!!
Hej Tigamusen, hvor er det dejligt at se dig - vi savner dig!!! håber det er ok at der kommer en ballademager mere i huset :-) (Tak Flemming)
Tak for alle jeres hilsener i gæstebogen, det er dejligt at høre fra jer!!
Oct 20:
Tiga kalder
Hej Mor, Far, storesøster Maria og lillebror Magnus
Har siddet og kigget foto albummet igennem og der er ikke et eneste billede af mig. Så nu har hundepasseren fanget mig efter en tur på 1 1/2 time i mosen inden jeg tager en morfar foran den dejlige varme pejs.
Håber snart min storesøster Maria kommer hjem og viser mig vores nye lillebror Magnus
VUF Tiga
Oct 20:
Det er fantastisk....
Så har vi haft vores første nat med Magnus, han har ikke fået sovet så meget og her til aften har han grædt rigtig meget. Måske er det maven, nu ser vi lige tiden an til i morgen tidlig og ellers må vi ha' fat i lægen. Han har ikke leveret noget i bleen i to dage. Ej hvor er han ulykkelig, det kan en mor slet ikke klare, så jeg småtuder lidt i dag. Vi har ellers haft en god dag med en tur på et par timer i det nye kæmpe store indkøbscenter SantaFe. Her var der én som malede ansigter på børnene så Maria har fået malet en sommerfugl, tror I lige hun var/er stolt!!!! Maria er bare blevet storesøster - hun er så sød og hensynsfuld. Magnus blir stadigvæk kaldt for lillebror og hun henter og bringer alt til ham. Hvis hun ikke lige ved hvor han er, så skal hun ha' styr på ham. Vi glæder os til at vise ham frem til jer alle sammen, han er en rigtig multi mega lækker lille baby. Maria savner Lisa, hun nævner hende flere gange om dagen og så spørger hun om hvornår vi skal hjem og hvornår hun skal i børnehave. Men her er legepladser overalt så dem skal vi nok snart til at besøge. Lige nu leger hun på Casablanca's legeplads som både har gynger, rutchebane og et stort legehus. Vi er simpelthen overlykkelige. Lige nu er vi er ved at undersøge priserne på rejsen til San Andres og Providencia. Vi satser på at rejse sidst på måneden, vi skal lige ha' overstået Notaren den 22/10 og samtalen med forsvaren for mindreårige den 25/10, mere om rejsen senere. I dag har det regnet og tordnet hele dagen og når det regner her så står det virkelig ned i lårfede stråler. Det er et rigtig flot syn med alle lynene, og det er jo altså regntid her i Colombia i oktober og november. Det er stadigvæk lige vildt at køre i bil her, uhh alle hundene som løber mellem bilerne, det har jeg slet ikke nerver til. I morgen tager vi en hjemmedag, det tror jeg vi alle trænger til. Tror også Magnus har behov for at være tæt på os. Der er sket rigtig meget allerede, han kender vores stemmer og vores ansigter. Han flækker af grin hver gang han ser sin storesøster :-) Lige nu sidder vi i pejsestuen og nyder et glas portvin, troede det var rødvin da vi købte den men den er fantastisk god!!!
Oct 19:
Vi har fået vores magnus
I dag (18. oktober) har vi fået vores lille skønne søn. Han er bare for lækker, og for pokker hvor man glemmer hvor små de er. Han har haft en rigtig dejlig plejemor som har haft ham i alle 5 mdr. det var lige så svært som med Maria. Vi fik en lang snak om Magnus og hun havde lavet et album og skrevet en masse om ham gennem de sidste 5 mdr. Han er sød, dejlig og køn og så er han vores. Maria er bare så stolt, hun henter alle mulige ting til ham f.eks. sutten og hans bamse. Dagen har været lang for der er en masse papir som først skulle være i orden og Maria spurgte hele tiden om hvornår hendes lillebror ville komme. Da vi er på vej ud fra Cran så står Marias plejemor ude på kontoret – det var bare så pudsigt og rigtig dejligt. Vi havde planer om at spørge om det var muligt at møde hende igen, men nu kom det hele af sig selv. Så der fik vi også lige taget billeder. Nu nyder vi bare at være en familie på fire (Søren Ø) du har fuldstændig ret, nu er vi komplet. Tænk sig at få to så skønne børn – hvad mere kan man forlange!!! Det var kærlighed ved første blik, nøjagtig ligesom første gang. Skal nok fortsætte skriveriet i morgen men jeg har kun sovet 3,5 time i nat, så fortsættelse kommer i morgen.
Nat nat fra Bogota
Oct 18:
Så er vi landet!!
Havde lige skrevet en hel side men forbindelsen røg sig en tur.
Turen er gået over alt forventning, Maria har bare klaret det hele uden det mindste optræk til noget som helst. For pokker hvor jeg (vi) elsker den skønne tøs. Vi hyggede og sang (undskyld til dem som måtte høre på os :-) ) Hun sov da vi skulle lette fra Paris, tog sig lige en lur på 1 time. Vi havde taget bleer med til hende men nej, hun skulle i hvertilfald ikke have ble på igen, hun skulle da tisse på toilettet - og det gjorde hun så bare - flot Maria!!! Da vi skulle lande i Bogota faldt hun lige i søvn igen i 1/2 time. Ja det var nøjagtig lige som sidste gang i Paris, man skal bare løbe rigtig stærkt for at nå næste fly, igen uden problemer fra Marias side. Op på fars skulder og så bare der ud af med 2 håndbagager og et par poser ( vi har sq nok set ømme ud) men vi nåede det lige til tiden. Tak til jer der kørte os i lufthavnen, og til Jan Meilgaard som kom og sagde farvel. Tak for alle jeres sms'er og tlf.opkald. Vi blev modtaget i lufthavnen med knus og kram og det samme her på Casablanca, hvor er det bare fedt at være her igen. Vi stod op kl. 4 og landede i Bogota kl. 21:30. Maria sov kl. 1 og nu er kl. 3, alle tider er i dansk tid - for pokker hvor er vi trætte nu. Vi venter kun på at min mor og Henrik skal ankomme så skal der bare soves.
Vi blir hentet kl 9:45 (Colombia tid) i morgen den. 18. oktober, for der skal vi hente vores lillebror Magnus - tænk sig at man kan være så heldig at få 2 guldklumper. Nu må jeg heller stoppe for i dag for jeg sidder her med tårer i mine små øjne og så blir det bare noget værre tude noget jeg får skrevet.
Oct 15:
Nu er vi ved at være klar.
Vores pas kom lørdag og så har vi gået og fået pakket stille og roligt. Vi er faktisk klar, og nu vil vi altså rigtig gerne afsted og få vores lillebror Magnus. Maria syntes altså han bare skal hedde Lillebror, så et kælenavn er der allerede.
I Bogota regner og tordner det ret meget i øjeblikket og når vejret er sådan så er der meget dårlig internetforbindelse på Casablanca. Det vil sige at I må have rigtig god tålmodighed med os. Vi oploader billeder så hurtigt som det nu er muligt.
Vi skrives ved når vi kommer til Colombia - pas på hinanden!!!
Oct 8:
Yes - Vi har fået en søn
Det er jo bare fantastisk. Efter 1,5 år på venteliste kom den længe ventede opringning den 29. September kl. 15:50.
Jeg var i børnehaven for at hente Maria og bagefter skulle der handles. Vi havde rigtig god tid. Vi får ordnet hele verdens situationen når vi går der sammen. Så Steen var alene hjemme. Hvor ville jeg gerne ha' været en flue på væggen :-) Da vi kommer ind af døren og har taget vores sko og jakker af siger Steen at vi skal sætte os i sofaen med lukkede øjne, Han har en overraskelse til os!! Mine tanker var alle andre steder end i Colombia, jeg tænkte at han måske havde pakkede madkurven og ville tage os med i skoven.
Da vi må åbne vores øjne holder han den lyserøde bluse op, hvorpå der står.: JEG ER BLEVET STORESØSTER! Han siger: Syntes du ikke vi skal give Maria denne på !!!! Det er ubeskriveligt hvad der når at løbe igennem ens hoved - man skal lige fatte det. Jeg siger mindst 20 gange: Nej, er det rigtigt? Vi hopper og danser alle 3, nøjagtig ligesom sidst. Vi tuder og griner på samme tid. Jamen det er jo fantastisk. Denne gang er der desværre ikke noget billede, men vi har fået en søn. Han er født den 11. Maj og efter et par dages snakken frem og tilbage bliver vi enige om at vi holder fast på navnet Magnus.
Efter et par slemme dage hvor passene blandt andet er væk i 1 dag og rejsen ikke bestilt af AC, ja så ser det ud til at det hele flasker sig. Vi skal rejse den 17. Oktober - Colombia here vi come again!!!! Maria forstår ikke helt hvad det er der skal ske, men en ting ved hun: Hun skal ud og flyve i fars flyvemaskine. Denne gang skal min mor og Henrik med i 3 uger, så det bliver dejligt for os alle sammen.
Nu kan det altså kun gå for langsomt.
Copyright Steen & Gitte 2006-2008