Gitte's dagbog fra Colombia
Lørdag d. 8. januar 2005 kl. 5:00
I dag starter vores tur til Colombia efter vores lille datter Maria. Min mor, Henrik, Sanne, Hans Laurits og Lisa køre os til lufthavnen – Tak for turen!! Flemming stod i lufthavnen for at ønske os en god tur – Tak for det! Tænk han er kørt helt fra Borup for at ønske os en god tur.Vi fik også hilst på Lotte, Carsten og Alexander som skal hente deres lille søn Louis, også fra Cran. Kl. 7:10 lettede flyet mod Paris, denne lille tur på 2 timer gik ret let. I Paris skulle vi vente 2 timer men det passede ret fint da det er en mega, kæmpe, stor lufthavn som ikke lige er til at finde ud af. Kl. 11:30 gik turen så videre mod Bogota. Det var en lang flyvetur hvor vi de sidste 4 timer måtte sidde fastspændt på grund af turbulens. Alexander har allerede taget Steen til sig, han sidder og vinker i flyet og vil gerne holde Steen i hånden når vi skal gå. Endelig fremme i Bogota lokal tid. Kl. 16:15 (dansk tid kl.22:00)Vi troede at vi skulle direkte til Casablanca og bo men AC´s chauffør Oskar fortalte os at de ikke havde fået kontakt med stedet så vi blev kørt til Las Palmas i stedet. Dette sted ejes af en nordmand (Helenas mand fandt vi ud af) som blev ret overrasket over at vi kom, men heldigvis havde han værelser ledige. Oskar gav os et brev hvor Helena fra AC skrev at vi først får Maria tirsdag d. 11/1 – ÆV! Vi havde håbet at få hende allerede mandag, men der er det helligdag i Colombia så vi må væbne os med en smule mere tålmodighed. Efter en lang dag er vi klar til at sove kl. 20, lørdag aften lokal tid.
Søndag d. 9. januar 2005
Efter en god nats søvn er vi for alvor klar til at vores Colombia eventyr skal starte.Vi laver lidt kaffe med vores medbragte dypkoger for der er ikke andre der er stået op endnu. Lige nu syntes vi det minder ret meget om Mexico.Vi håber at få lov til at komme på en masse ture og få oplevet en masse af Colombia, dette er også rart når Maria en dag begynder at spørge til det. Kl. er lige nu 7 og vi nyder morgenkaffen.
10. januar 2005
I dag er det dagen før dagen. Vi vågnede som sædvanligt tidligt men blev liggende til kl. 7.
Efter en dejlig morgenmad og lidt sol dyrkning i haven, blev vi enige om at gå ned til et af de store indkøbscentre. Inden vi gik ringede Helena og fortalte Steen at vi ville blive afhentede kl. 7:30 næste morgen – jo før jo bedre blev vi enige om.Turen til centret tog ca. ½ time og Kirsten og jeg fik da set et par børnetøjsbutikker på vejen, vi havde desværre ingen penge endnu så det blev ved kiggeriet.Da vi nåede til centret viste det sig at det jo var helligdag så vi tog turen tilbage igen til Las Palmas. Det var faktisk dejligt at få rørt sig lidt og få tankerne bare lidt væk fra i morgen (det lykkes vist et par få minutter ind i mellem)
Vi fik læst lidt mail og snakkede med Moar og Henrik over Skype. Flemming havde ringet mens vi var ude og gå – æv.
Helle ringede også, det er altså dejligt at høre nyt hjemmefra.
Dagen i dag har været laaaaaaang, mega, multi, lang men nu er der kun 10,5 time til vi bliver afhentede, og ca. 11 timer til vi bliver forældre.
P.s. En kæmpe tak for alle jeres mail – det luner.
11. januar 2005 – Den store dag !!
Kl. er 3 og jeg er vågen, kan ikke sove mere. Der flyver sommerfugle på størrelse med elefanter rundt i min mave. Steen har været vågen rigtig mange gange i nat.
Kl. 5:40 står jeg op og går i bad – Steen er også vågen.
Kl. 7:30 kommer Helena sammen med en chauffør for at hente os. Hun forklare lidt om hvordan det hele vil foregå. Hun fortæller også at det er blevet forbudt at opfordre de colombianske mødre til at få taget et billede af sig selv og gi´ til sagen på børnehjemmet. Vi havde håbet at der var et billede eller et brev til Maria, men desværre.
På vejen op til Cran nyder vi landskabet samtidig med at jeg klemmer al blodet fra Steen’s hånd væk. Det er bare så stort det her. Der er marker og gårde hele vejen op langs den bumlede vej. Hestene går og græsser og vi nyder den storslåede udsigt som der er fra Cran.
På Cran bliver vi modtaget af Ximena Lleras Puga som er lederen på børnehjemmet. Vi bliver ført ind i et lokale hvor vi skal underskrive papirerne. Det er et flot børnehjem, rent og meget hyggeligt. Så er alle papir endelig underskrevet og vi bliver ført ned i kælderen hvor overrækkelsen skal finde sted. Vi sidder og venter i ca. 5 min. (Steen med Maria’s bamse på skødet) da vi endelig kan høre dem på trappen. Ind kommer Ximena med Maria på armen, og plejemoderen med en flaske pakket ind i stanniol og en farvestrålende klud. Vi får Maria i vores arme og tårnene vælter frem. Her ligger den kønneste, skønne baby i vores arme og kigger op på os med de største brune øjne. Vi er solgt – fuldstændig. Vi havde snakket lidt om, om der ville gå et stykke tid før man elskede denne lille baby som man nu ville få, men en ting er sikkert – dette var kærlighed ved første blik!!!
Farmor og farfar har fået besked på at filme og tage billeder. Vores lille trekløver står lige et par minutter og nyder hinanden og øjeblikket. Efter et kvarters tid er det tid at sige farvel til plejemoderen som alt den tid vi har set hende har stået med tårende trillende ned af sine kinder. Hun holder Steen og jeg i hånden og vi har fået en masse knus og kram af hende. Der er ingen tvivl om at hun også holder af lille Maria. Nu er det tid at sige farvel, vi krammer og kysser på kind flere gange, hun virkelig trykker os ind til hende, har svært ved at slippe os.
Herefter lader de os være i noget tid, det er simpelthen det største der nogensinde er sket i vores liv.
2 timer efter er vi tilbage igen som de stolte forældre. Las Palmas sender en chauffør af sted efter modermælkserstatning, bleer osv. I mens fortæller Helena lidt om Maria’s sove og spisevaner.
Maria kigger meget på sine fingre og hendes ben hænger bare fuldstændig slappe ned, dem er hun vist ikke vant til at bruge så meget.
Dette skrev vi må nettet denne dag – 11. januar
Her de første billeder af Maria. Det var en rigtig god dag men også meget bevægende. Hun er bare det dejligste barn, hun smiler og griner hele tiden og virker meget tryg hos os, det er bare dejligt. Hun vejer 6300 gr. og er 62 cm. Dagen startede med at Helena fra AC kom og fortalte hvordan dagen skulle forløbe. Efter en tur blandt rigtig mange biler og op gennem bjergene var vi endelig fremme ved Cran. Lederen fra Cran bød os velkommen og herefter skulle vi skrive under på papirerne. Herefter gik turen ned i kælderen hvor overrækkelsen skulle foregå. Vi sad vel og ventede i 5 min. de føltes som timer. Lederen af børnehjemmet overrakte os Marie og plejemoderen stod ved siden af med en varm flaske og tårer i øjnene. Børnehjemmet Cran er et utrolig dejligt sted. Der er marker, heste og utroligt smukt omkring hjemmet. Det var utroligt hårdt at sige farvel til Maria’s plejemor, vi krammede og kyssede flere gange – vi græd alle lige meget. Tænk at have et barn hos sig i 4 mdr. for derefter at skulle give det bort. Det er ikke til at beskrive hvor hårdt det var, for samtidig med at man var de lykkeligste mennesker i verden så var der ligesom et bånd som blev brudt. Vi takker hende af hele vores hjerte for at have taget sig så godt og kærligt af Maria. Vi skal nok fortælle meget mere om denne dag senere.
14. januar 2005
Der er virkelig sket meget de sidste par dage. Man kan mærke at vi er kommet meget tættere på hinanden. Maria er stadig en super glad pige og nu skal hun nok fortælle når hun er utilfreds- hun har vist os sit sydamerikanske temperament.
Hendes ben er hun så småt begyndt at kunne bruge og hun leger meget mere med sit legetøj end med sine fingre.
Maria vågner kl. 6 med et stort smil på læberne, så får hun en tør ble (pu ha hvor kan hun lugte allerede) så er det tid til flaske og bagefter ligger vi ca. 1,5 time i sengen og nyder hinanden alle 3.
I dag har vi været ude og handle, Manual kørte os til et kæmpe supermarked (Exito) hvor vi gik i et par timer. Vi har købt os en klapvogn og den er uundværlig i dagligdagen, både når Maria skal sove til middag og når vi skal på ture. Selvfølgelig bruger vi bæreselen meget men det er altså en god ting med en klapvogn.
Vi flyttede til Casablanca i går og her er bare så lækkert som I også kan se på billederne. Luften er frisk og der er den smukkeste udsigt som man aldrig vil få nok af. Maria bliver ret ked af det om aftenen og det kan godt tage et par timer før hun bliver glad igen. Om aftenen sidder vi i pejsestuen hvor vi nyder et glas rødvin alle sammen. Carsten og Lotte’s Louis har fået sin sidste vaccination i dag så han græder og sover ret meget.
Vi får fantastisk god mad her. Farmor og far havde Maria i bad for første gang i dag, det kunne hun rigtig godt li’. Carsten har fået taget det smukkeste billede af solnedgangen ud over byen. I dag har jeg fået sendt en mail, havde lige en tudetur fordi jeg hverken kunne ringe eller sende mails hjem.
SAVNER ALT DET DERHJEMME!!!!!!
Helena ringede og fortalte at vi på torsdag d. 20/1 skal til forsvaren for mindreårige, lidt ærgerligt at vi skal vente så længe.
I går var vi hos notar med alle vores papir, sjovt at skulle skrive under med fingreaftryk (Notaren kostede 18.600 pesos)
AC’s kontor er et lille bitte rum på 1. salen i en villa, men det virker jo fint. Vi har helt klart fået god kontakt med Maria – det er en kæmpe fornøjelse. Farmand er rigtig god til at tage lillepigen, Putte som vi er begyndt at kalde hende, de nyder det begge lige meget.
Stella snakker ret meget med Maria i mens hun ligger i sin nye klapvogn, hvor er det godt at vi fik købt den. Steen har også købt den sødeste spilleuro til Maria – den er også et kæmpehit.
Maden (flasken) er også Steen’s, jeg ved dårligt hvordan det skal blandes endnu.
Colombia - Bogota d 15. januar 2005 - Dette skrev vi må nettet denne dag.
Så lykkes det vist at komme på nettet igen, det virker ikke altid efter planen. Vi nyder Maria i fulde drag. Det er ret sjovt at Lotte og Carsten også har fået Louis og at de begge er 4 mdr. Vi Laver lidt sjov med at de skal være kærester når de bliver store (nu må vi se hvem af drengene det bliver for der er vist allerede flere tilbedere) Vi mødte dem i lufthavnen og har været sammen siden. De har Alexander på 4 år som også er fra Colombia, han er bare alle tiders knægt.
I dag har vi lige handlet lidt, det er ren afslapning, det eneste vi skal koncentrere os om er at nyde vores datter og hinanden. Vi har talt med vores Colombianske veninde Paola i dag og hun ville finde en dag i den kommende uge hvor vi kunne mødes – det glæder vi os rigtig meget til. Hun kan fortælle os en masse om Colombia og hun kender også ret meget til børnehjemmet Cran hvor vi har fået Maria fra.
Vi glæder os virkelig til at alle I andre også kan lære Maria at kende. Det varmer virkelig med alle jeres indlæg i gæstebogen. Vi har startet en lille foto konkurrence her, Carsten har nemlig fået taget det flotteste billede ud over Bogota by og Steen og svigerfar er ret misundelige.
Vi får den pragtfuldeste mad, til morgenmad er det toast, friskpresset juice og div. Ret
ter med æg eller pandekager. Frokost og aftensmad er altid varme retter med de lækreste salater og grøntsager til, frisk frugt og de dejligste desserter – uhm!!
I dag har vi talt om hvad vi skal nå at se i mens Kirsten og Bruno er her, så hele næste uge skal vi på ture. Torsdag skal vi jo til samtale hos forsvaren for mindreårige. Jeg er ret nervøs da det er den instans som skal godkende os som adoptivforældre. Helena fra AC fortalte at det aldrig er sket at nogen ikke er blevet indstillet til godkendelse. Det værste er at man ikke ved hvad de vil spørge os om, men vi skal nu nok klare det! Som sædvanlig er Steen ikke spor nervøs – det er bare så typisk!
Vi kan virkelig mærke forskel på Maria fra vi fik hende i tirsdags og så til i dag. Hun kan genkende vores stemmer og har fået meget mere intense og livlige øjne.
Vi har måttet købe en del nyt tøj til vores lille pige – hun har taget godt for sig af retterne de sidste par mdr. (hun ligner sin mor mhs. til mad)
16. januar 2005 – også skrevet på nettet.
Sidder lige på terrassen og nyder udsigten i mens jeg skriver lidt. Vi regner med at tage på tur i dag skal lige se om vi kan finde en chauffør der kan være guide for os. Vi skal nok op og se et udsigtspunkt hvor man køre med svævebane og derefter skal vi til den gamle bydel for at se lidt af det rigtige Colombia. Stella der er stuepige her er bare helt vild med Maria og hun kan slet ikke holde fingrene fra hende – little prinses she said, og så får den ellers en ramse på spansk som vi ikke forstår men Maria flækker af grin alt i mens det står på. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at lære at tale spansk, det er bare så flot et sprog. Nu kan vi da sige tak for mad og lige klare de høfligste ting på spansk. Ellers er det engelsk man får brugt, her duer det ikke at være genert så det lagde jeg fra mig i lufthavnen i Bogota. Vi skal besøge børnehjemmet om ca. 2 uger. Der vil de vise os rundt og fortælle os om stedet. I dag får Carsten og Lotte besøg af et dansk par som er her på 7. uge, de manglede bare en underskrift da det hele lukkede ned til ferie. Jeg er spændt på om det er rigtigt at det hele er blevet hurtigere. Helena fra AC fortalte at der havde været en del møder vedr. adoptionssager, og at tiden vi skal være her så er blevet sat ned til 3-4 uger!!!! Lad os håbe det passer.
17. januar 2005
Maria vågner kl. 5:50 med det dejligst smil på læberne, far skifter og gir flaske – de råhygger. Så skal der lige bummelommes i den rene ble, dejligt at hendes mave fungere- Morgenmaden er simpelthen bare lækker, altid friskpresset juice, frugt, æg og brød – mums.
Mauritius henter os kl. 9:30 og turen går til De monserrate, et udkigspunkt i ca. 3500 m. højde. Vi køre der op med svævebane og der er den fantastiske udsigt ud over Bogota. Vi besøger kirken deroppe hvor der er den pragtfuldeste duft af kanel. Mauritius fortæller at det er en slags bark som man brænder. Vi går en tur og ser på de små boder som er deroppe (i en af dem står der den kønneste pige som vi lige må nyde at kigge på) Vi smager også en lokal drik og får os en kold øl.
Vi køre ned igen og tager så turen til den gamle by, hvor vi blandt andet ser præsidentboligen, den kendte kunstner Botero’s atelleri (udefra) og i det hele taget ser noget af det rigtige Colombia. En ting er dejligt at se, de behandler deres hunde ordentligt. Dem som arbejder, har ”hundeluftere” til at lufte deres hund. Man møder disse mange steder hvor de lufter op til 10 hunde af gangen. Maria nyder dagen i sin bæresele og i sin klapvogn. Vi slutter dagen med at spise på en lokal restaurant hvor vi får den lækreste kartoffel/kyllingesuppe og en kold kop kaffe. Vi får taget et billede af en ambulance til Henrik og spørger Mauritsio om han kender nogen som kan skaffe os ambulancemærker og pudsigt nok så viser det sig at hans kæreste studerer medicin, så det vil han undersøge.
Det regner helt vildt på vejen hjem, dråberne er store som mandariner og der ligger rigtig meget vand på vejene.
Igen i aften sidder vi og nyder en flaske rødvin alle sammen, det er bare så hyggeligt!
Kirsten nusser med Maria og får hende til at sove. Det har været en dejlig dag hvor vi igen har nydt vores datter. Til aften bliver hun ret ulykkelig og det viser sig at hun er sulten (1/2 time før tid) efter flasken er hun igen den nemme og glade pige – det er altså utroligt så glad og tilfreds hun altid er.
Manuel fyre op i pejsen, det er dejligt men det oser i hele huset. Kl. er 23:00 og jeg vil sove, godnat og tak for i dag.
18. januar 2005
Dagen i dag startede kl. 10 hvor vi køre til Maku og bruger en formue. Vi fik købt et Colombiansk tæppe til Maria, 2 masker og en masse busser til os selv.
Derefter kørte vi til guldmuset hvor Mauritsio var vores guide. Videre til en guldbutik hvor vi købte en halskæde til mormor og Kirsten og Bruno købte dåbsgave til Maria. Så gik turen til læderbutikkerne hvor jeg købte vildt ind, 2 par bukser som er færdige på mandag og den fedeste skjorte!
Vi spiste igen frokost på en dejlig lokal restaurant. Da vi kørte derfra hørte vi et skud, det skal man altså lige vænne sig til, det sker jævnligt. En lang dag (8 timer på farten) men en dejlig dag.
Vi har haft Maria i en uge i dag, og hun vokser sig stor og stærk, hendes kinder er i hvert fald blevet en smule større.
Mon hun snart skal sættes op i dosis af mad??
Jeg spurgte Manuel om det var muligt at lære at danse salsa og det er det. Det koster 10.000 pesos pr. time – det er vildt billigt og jeg overvejer stadig.
19. januar 2005
I dag har været en slapperdag, det har været skønt. Vi har også fået sovet til middag alle 3, Maria og Gitte på dobbeltsengen og Steen i den store barneseng. Faktisk er det første dag hvor vi har nået at sove middagslur. Carsten, Lotte og børnene har været i Zoo hele dagen så vi har haft det hele for os selv. Vi har tale meget med Marja i dag da hun har været her hele dagen. Manuel er taget til Catagena for at ordne nogle problemer der.
Helle og mormor har ringet i dag – dejligt at høre hjemmefra. Jansen ringede den anden dag. Helle har bare været så flink til at ringe til os!!!
Vi har fået taget lidt sol da det jo er det lækreste vejr, lige tilpas i varmegrader. Maria sover til middag i sin klapvogn på terrassen. Steen og Bruno har fået taget nogle rigtig gode billeder af solnedgangen. Maria har været i bad og det nyder hun altså.
I nat sover Steen på den ekstra seng vi har på vores værelse så må vi se om han sover lidt bedre der. Sengene er meget korte og så er de hårde som sten. Kl. er 23 godnat og tak for endnu en dejlig dag med Maria som for resten er begyndt at savle og lave bobler med sit spyt (det startede hun med for 2 dage siden) tænker også over hvilke ret vi får!! Uh ha håber på en af de gode.
Bogota d. 20. januar 2005
I dag har vi været til samtale hos forsvaren for mindreårige, ICBF. Det var en rigtig sød dame som spurgte om vi var glade for Maria og hvordan det gik med hende. Sikke nogle spørgsmål, selvfølgelig er vi overglade for hende. Hun fortalte også at hun selv kommer fra samme by som Maria er født i og at hun syntes vi skulle besøge den for der var så smukt. Det vil vi gøre i næste uge og få en dag til at gå med det. Vi har ikke fået retsnr. endnu – det får vi først på onsdag så tidsmæssigt tegner det ikke så godt, men lad os nu se!! Så velsignede hun os alle sammen og sagde at det var guds vilje at vi havde fået Maria. Vi blev sendt til en fotograf for hun ville gerne have et billede af den lille familie – hvorfor ved vi ikke rigtigt men hun pegede på sin væg hvor der hængte et enkelt billede i forvejen, og der skulle vi hænge ved siden af.
Folk stopper helt op når vi kommer gående på gaden og så peger de på Maria´s øjenvipper og beundre hende – ret hyggeligt.
Vi glæder os til at komme hjem til jer alle sammen, 14 dage endnu er ok men så tror jeg altså også gerne at man vil hjem. I morgen skal vi se salt katedralen og på lørdag skal de sidste souvenir købes så Kirsten og Bruno kan tage hjem med god samvittighed. Vejret er ret lækkert, så det vil Steen og jeg rigtig nyde i næste uge hvor vi bliver helt alene på Casablanca. Det er ret svært at ringe hjem så det er altså ikke fordi vi ikke har lyst men linjen er ikke særlig god og så kan vi kun ringe når Marja eller Manuel er her, i det hele taget virker elektronikken ikke helt som vi gerne ville. Vi har bestilt flybilletter til d. 5/2 men nu må vi se om det holder, vi skal nok skrive til jer når vi er sikker på hjemrejsen
Maria’s mad sat op til 7 – ind i mellem.
21. januar 2005
Saltkatedralen (skulle bare ses) + frokost på en heste ranch hvor de optræder med de flotteste heste i mens vi spiser.
Vi har fået ret nr. 15 – normal stod der.
Skrevet af:
Gitte d. 22/1 - 2005 kl. 02:52:40
|
Hej, |
Dette skrev jeg i gæstebogen denne dag.
I dag står den på souvenirer indkøb, vi køre til Boulevard Niza hvor vi har alt for lidt tid. Derefter til Maku. Vi må ind og købe en ny sutteflaske da vi har glemt at tage en med. Maria’s nederste øjenvipper er begyndt at rette sig ud og hun efteraber vores smaskelyde – herligt at se på.
Vi skulle ha’været til middag hos Paola og Christian men Steen er ikke helt på toppen i dag, så vi må desværre aflyse.
Farmor gir Maria tør ble, flaske og i det hele taget nusser ekstra om hende, de tager jo hjem i morgenaften efter 14 dage i Colombia. Igen i dag bliver Maria beundret når vi kommer gående på gaden, det sker faktisk hver gang vi bevæger os ud, men hun er jo også den smukkeste af alle – ingen tvivl om det!!
23. januar 2005
Så er det dagen hvor farmor og farfar skal hjem. Kirsten, Steen, Carsten, Lotte og børn går en tur ned til Suba og får handlet lidt. Maria sover 2 timer til middag og jeg tager også en time på øjet, er ikke helt på dupperne endnu. Der har været over 2400 inde og kigge på vores hjemmeside. Helle ringer igen i dag, hun er godt nok flink til at ringe. Mormor og Henrik har sendt os mail faktisk dagligt, skønt at høre hjemmefra. Jens ringede også i dag.
Steen, Stella og Juliette prøver at reparere poleringsmaskinen, ret morsomt for Stella tager ikke strømmen fra og får selvfølgelig stød!
Louis har igen problemer med sin mave så der bliver ringet til lægen og Juliette henter medicin. Kl. 23 lykkes det endelig for Louis. Maria er blevet rigtig god til at lave smæld med sin tunge, hun gør det faktisk hele tiden. Til aften får vi helstegt fisk – mums. Kirsten og Bruno siger farvel med en flaske champagne, det har været hyggeligt at have dem med, men nu skal de hjem og vise Maria frem på billederne.
Bogota d. 24. januar 2005 – skrevet på nettet
I Colombia står den
på afslapning, soldyrkning og råhygge med Maria. I går rejste svigermor og
svigerfar hjem efter 15 dage i Bogota. Vi havde besøg af en anden dansk familie
i dag. Ret sjovt for Heidi som den ene part hedder, har studeret sammen med min
fætter Jakob og det sidder vi her, så langt hjemmefra og finder ud af - verden
er lille.
I morgen bliver vi så alene her på Casablanca da Carsten, Lotte, Alexander og
Louis rejser til St. Andre.
Maria har lært at smælde med tungen (hun er ret stolt og gør det hele tiden) og
i dag rullede hun rundt fra mave til ryg for første gang!! Det der med at ligge
på maven – næ det er godt nok for hårdt for damen, så bliver man en smule
utilfreds. Hun udvikler sig bare hele tiden, det fedeste er når hun vågner om
morgenen så er det med det allerstørste smil på sine læber. Vi kommer tit lidt
for sent til morgenmaden da vi lige skal slå om hvem der først skal gå i bad,
ingen af os har lyst til at forlade dobbeltsengen hvor den står på morgenhygge.
Badet er altså et mega hit, i dag fik vi puttede lidt for meget babyolie i
vandet så hele dagen har hun haft Elvis hår (undskyld Maria)
Ellers har vi det godt og vi nyder at gå på hjemmesiden og læse alle jeres
indlæg. Vi har det rigtig godt alle 3 og hvis vi skal være her 14 dage endnu så
er det helt ok, men så er jeg også sikker på at vi gerne vil hjem.
25. januar 2005
Carsten og Lotte skal til St. Andre i dag. Marja må køre tidligt hjem da hun har blærebetændelse. Juliette og Stella får hver 100.000.- pesos i dag – de er bare så søde og hjælpsomme.
Vi er flyttet op på det store værelse i dag, det er altså lækkert.
Kirsten og Bruno ringede i dag, og jeg skrev sammen med mor og Henrik og en lille smule med tv-Claus. Det er frostvejr i Danmark.
Vi har haft en skyet dag i dag men det er stadig rimeligt varmt.
Maria gir den hele armen med sine tungesmæld og sine store prutter. Stella har som sædvanligt siddet med Maria på skødet – de hygger sig og forstår hinanden.
Maria er også blevet meget mere bevidst om sine ben og hende og Steen træner både arme og ben og at vende sig fra mave til ryg. Hun bommelummer 2 gange om dagen, det er faktisk fast hver dag!!
Vi nyder at slappe af og ikke at skulle nå en masse.
27. januar 2005
Kl. 10 blev vi afhentede af den gamle chauffør og kørte til Macu for 3. gang. Vi fik købt kort og fisk til Maria. Så gik turen videre til Unicentro hvor vi købte dåbskjole.
Vi kunne ikke hæve penge på nogen af kortene så mor og Henrik må tage fat i vores bank – for pokker hvor er det irriterende. Helena ringede i dag for at invitere os op i sin hytte i bjergene, så det skal vi i morgen kl. 14:30.
Vi har fået typisk colombiansk mad til aften, kylling, gulerødder, kartofler og yogapalme i et stort sort lerfad, mums det smagte godt.
I går aftes tog Stella Maria med ind på sit værelse, der lå de to og hyggede sig i køjesengen i mens de så fodboldkamp. Nu sover Maria, og Steen og jeg hygger med et glas rødvin, kl. er 19:40.
Helena vil for resten ringe og høre til vores sag i morgen – håber der snart sker noget i sagen.
28. januar 2005
Kl. 19:00 var vi hjemme igen efter en lang køretur op i bjergene. Jeg sad med Maria på skødet på bagsædet, det var ikke særligt behageligt da sædet ikke sad fast, så hver gang Helena bremsede eller der var store bump på vejen så gled hele sædet fremad – det var god nok en meget lang og ubehagelig køretur. Vi besøgte Helena og hendes hjem i bjergene, det var en flot tur op igennem noget af det ”rigtige” Colombia.
Vi fik kaffe og chokoladekage i mens vi talte om alt fra adoption til om landet Colombia. Bagefter gik vi en tur i haven hvor der både var hunde, kaniner, duer, køer og høns. Vi fik at vide at ret nr. 15 er en langsom ret – surt men vi kan ikke gøre noget ved det. Vi må nyde hinanden og Colombia i mens vi er her.
Maria har lidt betændelse i det ene øje som Steen ordner med farmors efterladte kamillete. Vi skal nok regne med at være her 3 uger endnu. Heidi og Gregers har fået sentensia og rejser hjem i næste uge. Den anden danske familie som boede på Halifax rejste endelig hjem i dag, efter 9 uger i Colombia.
29. januar 2005
Heidi ringede i går og spurgte om vi havde lyst til at tage med en tur på Botero museet, og det sagde vi selvfølgelig ja til.
Vi bestilte den ”gamle” søde chauffør til at hente os kl. 12:45, så vi måtte spise lidt hurtigt da vi jo skulle ud af døren. Turen tog ca. 45 minutter og det var igennem noget af det rigtige Colombia, Både rigt og fattigt. Til sidst endte vi i den gamle bydel hvor museet ligger. Heidi, Kirsten og børn mødte os og vi startede rundturen. En Colombiansk mand tilbød at tage et billede af os og vi sagde ja tak men tænkte vist det samme – løber han med vores kamera? Men selvfølgelig gjorde han ikke det. Vi gik rundt på museet i ca. 1 time, hvor Maria charmerede alle vagterne (de er altså også nogle flotte fyre Maria) Vi afsluttede besøget i cafeteriet med en op kaffe og et lækkert stykke chokoladekage. Vi fik sagt pænt farvel til Mathias, Laura, Heidi og Kirsten da de jo snart rejser hjem til Danmark.
I dag ringede mor og Henrik og senere ringede Kim – fedt at høre deres stemmer og at høre at alt går godt derhjemme. Steen ringede til Kirsten og Bruno, de havde det også godt.
Alle sammen skulle mødes i Vor frue i dag for at se film og billeder. I dag har Steen taget ca. 80 billeder.
Glemte lige at fortælle at vi kørte igennem gader med indianere der havde ansigts-tatoveringer.
30. januar 2005
Maria elsker at bade, hun pjasker helt vildt med hele kroppen så vi alle 3 er lige våde. Hun har haft lidt dårlig mave de sidste to dage så i dag fik hun 4-5 tsk. Fulde sveskemos, det var Marja som ga’ gode råd – og det virkede, Maria’s mave er i gang igen. Hehe far har også taget en lorteble i dag. Far og Maria har igen i dag råhyggede sig i sengen, både i morges og i løbet af dagen. Det er et af deres store hofnumre, de syntes det er lige fedt.
3000 har været inde og læse med på hjemmesiden – det er vildt!
1. februar 2005
En ren slapperdag, hvor Carsten og Lotte kom tilbage fra Sct. Andre. Vi har stadigvæk problemer med at hæve penge så mor og Henrik er endnu engang sat i gang med at løse vores problemer. De ringede igen i dag så der måtte vi lige få dem til at ringe til banken igen, igen!
Vi kom først i seng kl. 1 da vi sad og drak rødvin og en lille rom, det var bare så hyggeligt at de var kommet tilbage til Cacablanca.
2. februar 2005
I dag var vi inviteret til barbarcue på Las Palmas så vi bestilte en taxa til kl. 11:30 og ville lige prøve banken på vejen.
Tro det eller lad vær – vi fik lov til at hæve 3 mil. Peso, tak til mor og Henrik og den søde dame fra mastercard som ringede til os her til morgen.
Der var kommet endnu en dansk familie som havde to børn, en dreng på 3, og en pige på 1 år som de lige havde fået. De kom fra Skive og var meget rare. Vi fik de lækreste bøffer, pølser, kylling og tilbehør, det smagte rigtig dejligt.
Så fik vi også lige sagt farvel til Gregers, Heidi, Kirsten og børn som rejser hjem i morgen!!
Juliette er kommet tilbage i dag og Stella holder fri. Det har regnet lidt igen i dag.
Vi fik en fax om at vi havde fået autoadmisorio i går. Maria vejer 7,4 kg. med tøj.
3. februar 2005
I dag var vi nede og handle lidt i Suba. Maria hængte i bæreselen hele dagen. Vi måtte skynde os hjem da det var ved at være frokosttid. Lidt rødvin til at sove på, og så godnat. Jeg fik købt solbriller i dag.
4. februar 2005
Dejlig morgenmad som vi plejer. Vi afbestiller frokost da vi vil spise nede i Suba’en. Dagen går med shopping, hvor vi får købt kjole og frakke til Maria. Vi går til an børnefrisør hvor både Maria og Louis bliver klippet for første gang.
Vi spiser burger og pomfritter til forkost og mums hvor det smager. Mor og Henrik ringer i dag, dejligt. Skriver med Kim og Lasse Borch på messenger. Maria får æblemos for første gang, det kan hun godt li’.
Jeg får også købt et Colombianerur i dag. Stella tager Maria med ind på sit værelse hvor de ser tv og hygger sig i ½ time.
5. februar 2005
Maria er 5 mdr. i dag. Vejret er overskyet og koldt. Hver gang tlf. ringer råber vi.: SENTENCIA, det griner vi godt af.
I går fik Lotte og Carsten autoadmisory så det var dejligt.
I dag er Stella alene om det hele da Juliette ikke er her, hvorfor ved vi ikke rigtigt. Men hun er kun på fuld tid når her er 3 familier.
6. februar 2005
I dag tog Maria, Steen og jeg en tur op til Cota. Der fik vi lige købt lidt flere souveniere, flot tur igennem små byer. Det er deroppe man spiser majs!!!
Derefter satte Ornando os af i Suba hvor vi gik rundt og hyggede os i et par timer og spiste en burger.
Først måtte vi lige forbi Casablanca og hente penge til Ornando da vi måtte låne af ham i Cota da de ikke tog visakort. Han er bare den bedste chauffør, køre pænt og tager hensyn til at Maria er med.
Vi spiser aftensmad alene da Lotte og Carsten var på tur. Steen kunne ikke spise noget så vi inviterede Stella til at spise med og Steen legede tjener, det var ret hyggeligt. Dagen slutter med et glas rødvin som sædvanligt. 3600 har været inde på vores hjemmeside.
Familien er ved at planlægge vores hjemkomst som vi nu glæder os rigtig meget til.
7. februar 2005
I dag har Carsten fødselsdag så det fejre vi ved morgenmaden. De tager ind til byen og vi bliver hjemme og slapper af (Gitte har ondt i maven)
Lige nu sidder vi på terrassen og Maria er ved at falde i søvn.
Helle har også fødselsdag i dag så vi har skrevet en hilsen til hende i gæstebogen. I morgen skal vi besøge Cran, det bliver en god og spændende oplevelse. Natalie ringede i dag og sagde at vi ville blive afhentet kl. 10:30 og at vi gerne måtte have Maria med.
8. februar 2005
Besøger vi Cran. Det er en stor oplevelse og se og høre hvordan det hele fungere. Det er samtidig ret hårdt at se de små børn som bare venter på enten at komme hjem igen eller at blive bortadopteret. Vedr. Marias historie så vidste vi jo faktisk det hele fra rapporten fra AC, men vi fik et billede af hendes Colombianske mor og vi fik også at vide at hendes søster er bortadopteret til Holland.
Efter et par timer er vi hjemme igen og beslutter at tage i Exido så Marja ringer efter Enando. Da vi har parkeret og er ved at stige ud af bilen, ringer Enandos mobiltlf. Og han rækker den til Lotte, Lotte gir den videre til Steen og fortæller at det er Helena!!!!!!!!
Ups maven gir lige et kæmpe gip – Vi har fået sentensia kl. 14:30 i kælderen på Exido!!!!
Vi skal på dommerkontoret med det samme så derfor må Lotte og Alexander bestille en ny taxa. Enando køre os til AC’s kontor hvor Natalie venter sammen med en taxa. Skynd jer, vi har travlt råber hun, og det tror jeg lige på!! Den lille gule taxa får alt hvad den kan trække i mens vi hele tiden kigger på uret. Kontoret lukker kl. 16 så vi har mega travlt. Der er selvfølgelig masser af trafik men kl. 15:45 står vi på dommerkontoret. Natalie får endelig kontakt med en af damerne og vi får vores papir. De skal tjekkes igennem for fejl og det viser sig at der står en forkert by hvor Maria er født. Kl. er 16 og Natalie spørger om det er muligt at rette fejlen i dag – måske siger de (hvis ikke, kan der gå op til flere uger før vi får sentensia igen)
De er søde, meget søde og retter fejlen og får Forsvaren for mindreårige til at skrive under igen. Alt i mens alt dette sker, står vi bare og krydser fingre og bidder negle, Maria hænger på vores arme og ser meget tilfreds ud! Nu er kl. 16:30 og han er heldigvis ikke gået hjem endnu. Pu ha………….
Meeeeen fejlen er der endnu, nu er vi godt nok nervøse. Vi smiler til dem alle og håber at det kan nås. Kl. er nu 17 og de har rettet fejlen men dommeren er gået hjem og advokaten skal også skrive under, så vi får først vores papir i morgen.
Nar vi har papirerne kan vi køre til Facatativa og få lavet Marias fødselsattest. Så mangler der stadig Dansk pas og Colombiansk pas.
Vi er hjemme igen på Casablanca kl. 19 og vi er fuldstændig flade. Igen en hel dag i bilen og Maria følger bare med og er glad og tilfreds. Hun er simpelthen utrolig, den skønne lille pige!!!
Vi kørte med alle tiders taxachauffør som Steen fik sig en rigtig god snak med. De snakkede meget om Formel 1 for Steen kan ikke forstå at han ikke ser noget som helst om Montoya her i Colombia.
Natalie siger at hun vil prøve at ringe til hans moster for at høre om hun kan skaffe noget! Det håber jeg virkelig at hun kan – Steen ville blive så glad!
Ellers går det godt og Maria snakker og pludre, selv når hun sover. Hun kan ikke gabe uden lyd, det er ret morsomt.
9. februar 2005
I dag skal vi besøge ICBF børnehjem hvor der bor 120 børn, AC skal donere tøj til dem og spurgte om vi ville med. Køreturen tager ca. 2 timer (vi er ved at være trætte af at kære bil) Vi bliver vist rundt på værelserne hvor de sover i køjesenge, tæt pakket. Vi ser køkkenet og spisesalen hvor vi får en kop meget sød kaffe! Til sidst kommer vi ind i rummene hvor de opholder sig, der er fyldt fuldstændig op. De kigger nysgerigt på os, nogen kommer over for at hilse og gi hånd, andre vil gerne snakke. De er i alderen 12 – 18 år og en pige kommer over og spørger om hun må snakke med Steen, Helena vil oversætte.
En anden sød negerpige spørger en ansat om hun må røre og kysse Steen på kinden, og selvfølgelig må hun det. Hun er bare superskøn og med det lækreste glimt i øjet. Steen (og jeg) bliver utroligt rørt af det, det tror jeg faktisk også at hun blev. Hun røre sin hud og sit knaldsorte hår og peger på Steens helt lyse hår. Det er et ret intenst øjeblik og selvom vi ikke må tage billeder så gør jeg det alligevel da de andre er gået. Jeg vinker til dem og siger tak – de fniser og vinker tilbage. AC får delt gaverne ud, i mens vi står og prøver at tale med en flok store drenge. Her tager vi også et billede som vi viser dem, det syntes de er ret fedt. Én af drengene spørger om vi ikke både vil have Maria og ham med hjem for så har vi én af hver størrelse – pu ha hvor er det hårdt! Han er den skønneste knægt på måske 13 år.
Vi ser også en lille flok af de mindre børn, de leger på gulvet i et lille rum med meget sparsomt legetøj. De får vores medkøbte slik, som gør stor lykke især slikkepindene.. 2 små børn er lige kommet ind, de er blevet efterladt på hospitalet. Lille Sofia får også en slikkepind. Igen kunne vi tage dem alle med hjem. De store spørger til Maria og jeg får vist fortalt at vi har adopteret hende og det syntes de bare er fedt, de skal også lige vide hvor gammel hun er.
En rigtig god dag selv om det er hårdt at se alle disse skæbner, den ene værre end den anden.
Hver eneste dag bliver rigtig mange børn fundet på gaden, voldtaget, mishandlet eller det der er værre. Hverdag kl. 12 bliver dagens fundne børn’s forældre efterlyst i radioen – det er utroligt, stakkels børn.
Vi er hjemme kl. 13 og Helena fortæller at Steen må køre med til dommeren igen i dag kl. 13:30, heldigvis må de kun rette papirerne 1 gang i dag og kl. 17 er Steen hjemme igen, heldigvis MED papirerne i orden. Sentencia’en er nu 100 % hjemme!!!
3850 besøgene har der været på vores hjemmeside.
10. februar 2005
Turen starter kl. 7:30 hvor Mauritsio samler os op på Casablanca. Vi skal til Maria's fødeby for at få lavet fødselsattest. Det gør de på mindre end en halv time og vi får set lidt af byen.
Så går turen videre til det danske konsulat hvor Kirsten fortæller at vi skal ha’ lavet det Colombianske pas først. Hun får papirerne og vi får at vide at vi kan hente det danske pas i morgen.
Så køre vi videre for at få lavet det Colombianske pas, vi får taget billeder til passet og går videre ind hvor det hele tager ca. ½ time med Maritsios hjælp. Det er utroligt som Maria bare finder sig i at bumle rundt i en bil i hele dage. Hun får sin flaske og en tør ble og så sidder hun ellers bare og følger med. Dagen slutter af med at vi samler Mauritsios kæreste, Caroline op og vi spiser de lækreste burger på El Corral. Det har taget næsten 8 timer så det var en lang dag.
11. februar 2005
4029 har været inde på hjemmesiden.
Vi bliver afhentet kl. 10 af Montoyas tante, hvis bil Steen lige må lave inden vi kan køre nogen steder.
Ret sjovt at sidde og snakke med hende, hun fortæller mange ting om Montoya og hans familie. Vi henter det danske pas, så nu er alle papir i orden og klar til at vi kan tage hjem!!! Billetterne bliver tjekket hos Air France men vi kan ikke komme hjem før søndag, men så er det prøvet!
Vi køre videre til AC’s kontor hvor Natalie lige tjekker papirerne igennem. Endelig går turen videre til Montoyas kontor i Bogota. Hans tante har skaffet en plakat med underskrift til Steen. Vi ser billeder fra han var barn og i mens vi står og snakker siger manden på kontoret at han vil skaffe en t-shirt og jakke til Steen. Endelig noget til Steen.
Vi køre i banken hvor vi igen ikke kan hæve penge. Tanten spørger om det er i orden at vi køre forbi og køber blomster og frugt som hun skal lave dekorationer af om aftenen (det laver hun og tjener penge på) Selvfølgelig er det i orden med os.
Turen hjem køres i et meget højt tempo da hun skal være hjemme inden kl. 16 pga. kørselsforbud med nummerplader som hendes. Hun køre langt fra godt når det skal gå stærkt. Hun siger konstant ups og sorry – ups og sorry.
12. februar 2005
Pakker vi alt vores grej på Casablanca
13. februar 2005
Går turen hjem mod Danmark efter en svær afsked med Stella og alle de andre.
14. februar 2005
Hjemme på dansk grund igen. Vi får den dejligste modtagelse i lufthavnen af både familie og venner.
© Copyright Steen & Gitte 2006-2008